Gasnettet er det samlede system, der får gas frem fra produktion, import eller lager til de steder, hvor den bruges. Det består især af rørledninger, målestationer, kompressoranlæg og forbindelser til gaslagre. I praksis fungerer gasnettet som en del af samfundets energiinfrastruktur, på linje med elnettet og fjernvarmenettet.
Hvordan gasnettet fungerer
Gas transporteres gennem et overordnet transmissionsnet over længere afstande og videre ud i et distributionsnet, som forsyner byer, virksomheder og nogle husholdninger. Gassen kan komme fra produktion i undergrunden, fra import gennem internationale forbindelser eller fra lagre, der bruges til at balancere forbruget over året.
Den gas, der sendes rundt i nettet, har traditionelt været naturgas, som hovedsageligt består af metan. I dag spiller også biogas en voksende rolle, fordi den kan opgraderes og sendes ind i det eksisterende net. Der arbejdes desuden med løsninger som power-to-gas, hvor elektricitet omdannes til for eksempel brint, som på sigt kan blive en del af gassystemet.
Gasnettets rolle i energiomstillingen
Gasnettet har længe været vigtigt til opvarmning, industri og energiforsyning. For eksempel kan virksomheder bruge gas i processer, hvor der er behov for høj varme, mens lagrene hjælper med at sikre forsyning i perioder med stort forbrug eller usikker import.
Samtidig er gasnettet under forandring. I Danmark er målet, at forbruget af fossil naturgas gradvist udfases, mens mere grønne alternativer får større betydning. Derfor handler debatten ikke kun om at levere gas sikkert og stabilt, men også om hvordan den eksisterende infrastruktur kan bruges i en mere klimavenlig energiforsyning.
Gasnettet er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi det forbinder energisikkerhed, priser, klima og Europas afhængighed af forskellige energikilder.