En genopdragelsesrejse er en betegnelse for, at et barn eller en ung, ofte under 18 år, bliver sendt til udlandet mod sin vilje eller under stærkt pres for at få ændret sin adfærd, sine holdninger eller sin livsførelse. Det kan handle om kontrol med for eksempel kærester, seksualitet, kønsroller, religion, skolegang eller sociale relationer. I Danmark bruges begrebet især om sager, hvor barnets trivsel, frihed og rettigheder kan være truet.
Hvad dækker begrebet over?
En genopdragelsesrejse bliver ofte præsenteret som en ferie, et familiebesøg eller et ophold i forældrenes oprindelsesland. I praksis kan der være tale om et ufrivilligt udlandsophold, hvor barnet isoleres fra sin hverdag, sin skole og sine venner. Nogle unge får frataget mobiltelefon, pas eller mulighed for at rejse hjem på egen hånd.
Formålet kan være at få den unge til at indordne sig familiens normer. Det kan for eksempel ske, hvis forældre mener, at barnet er blevet for "vestligt", har valgt en partner, familien ikke accepterer, eller lever på en måde, som anses for at bringe familiens ære i fare. Derfor forbindes begrebet også med social kontrol og i nogle tilfælde æresrelaterede konflikter.
Rettigheder, risiko og myndighedernes rolle
Danske myndigheder ser derfor sådanne sager som et spørgsmål om barnets rettigheder og beskyttelse. Hvis et barn sendes ud af landet under forhold, der skader dets udvikling eller sikkerhed, kan kommunen, politiet og udenrigstjenesten blive involveret. Begrebet er vigtigt i den aktuelle samfundsdebat, fordi det handler om grænsen mellem forældremyndighed, kulturelle normer og barnets ret til frihed, trivsel og selvbestemmelse.