En hedebølge er en periode med usædvanligt høje temperaturer, der varer i flere dage eller længere. Begrebet bruges, når varmen ligger klart over det normale for årstiden og området. Der findes ikke altid én fælles grænse, fordi meteorologiske definitioner kan variere fra land til land, men fælles er, at en hedebølge handler om vedvarende og markant varme, ikke blot en enkelt varm dag.
Hvordan defineres en hedebølge?
En hedebølge vurderes ofte ud fra både temperaturens niveau og hvor længe varmen varer. Nogle definitioner tager udgangspunkt i faste temperaturgrænser, mens andre ser på, om temperaturerne ligger usædvanligt højt i forhold til det lokale klima. Derfor kan en hedebølge i Skandinavien se anderledes ud end i Sydeuropa, fordi det normale sommervejr er forskelligt.
Meteorologer skelner også nogle gange mellem hedebølge og varmebølge. En varmebølge kan bruges som en bredere betegnelse for en periode med meget varmt vejr, mens hedebølge ofte bruges mere præcist om forhold, der opfylder bestemte kriterier. I daglig tale bliver ordene dog tit brugt som synonymer.
Hvilke konsekvenser kan den have?
Hedebølger kan påvirke både mennesker og samfund. For ældre, små børn og personer med sygdom kan langvarig varme øge risikoen for dehydrering, hedeslag og forværring af eksisterende helbredsproblemer. Byer kan blive særligt hårdt ramt, fordi asfalt og bygninger holder på varmen, også om natten.
Samtidig kan hedebølger belaste landbruget, øge risikoen for tørke og skovbrande og lægge pres på el- og vandsystemer. Når varme rammer i kritiske vækstperioder, kan det også gå ud over høstudbytter.