Begrebet historisk tradition for våbenregulering bruges i amerikansk forfatningsret som en målestok for, om en nutidig våbenregel kan anses for lovlig. Tanken er, at domstole ser på, om der findes sammenlignelige regler i landets retshistorie, især fra den tidlige amerikanske statsdannelse. Hvis en moderne begrænsning minder om ældre former for våbenregulering, kan det tale for, at den er forenelig med retten til at bære våben.
Hvordan begrebet bruges juridisk
I praksis leder domstole efter historiske paralleller. Det kan for eksempel være regler om, hvem der måtte bære våben, hvor våben måtte medbringes, eller hvilke typer adfærd staten tidligere har forsøgt at begrænse af hensyn til offentlig sikkerhed. Det er ikke altid nødvendigt at finde en gammel regel, der er identisk med den moderne. Ofte handler det om, hvor tæt den historiske analogi er.
Hvorfor begrebet er omstridt
Metoden er omdiskuteret, fordi historiske kilder kan være ufuldstændige, uklare eller åbne for fortolkning. Jurister og historikere kan derfor nå forskellige konklusioner om, hvad traditionen faktisk viser. Kritikere mener, at for stor vægt på fortiden kan gøre det svært at håndtere nutidens problemer, som moderne våbentyper og nye sikkerhedsudfordringer. Tilhængere mener omvendt, at metoden begrænser dommeres frie skøn og holder fortolkningen tættere på forfatningens oprindelige rammer.