Intermittens beskriver, at noget ikke foregår kontinuerligt, men varierer over tid med pauser, udsving eller skiftende intensitet. Begrebet bruges bredt, men i energisammenhæng handler det især om, at elproduktion fra visse kilder ikke er jævn hele tiden. Produktionen kommer og går afhængigt af forhold, man ikke fuldt ud kan styre, især vejret.
Intermittens i energisystemet
Når man taler om intermittens i den offentlige debat, drejer det sig ofte om vind- og solenergi. En vindmølle producerer kun strøm, når det blæser inden for et bestemt spænd. Solceller producerer mest, når solen skinner, og langt mindre om natten eller på mørke vinterdage. Derfor varierer produktionen fra time til time og fra sæson til sæson.
Intermittens betyder ikke, at energikilden er upålidelig i sig selv. Det betyder snarere, at produktionen er variabel og skal balanceres med andre dele af elsystemet. Det kan for eksempel ske gennem lagring i batterier, fleksibelt elforbrug, stærkere elnet og produktion fra andre energikilder, der kan skrues op og ned efter behov.
Hvorfor begrebet er vigtigt
Intermittens er centralt, fordi moderne samfund har brug for strøm hele tiden, også når vinden løjer af eller skyer dækker solen. Derfor er spørgsmålet ikke kun, hvor meget grøn strøm der kan produceres, men også hvordan den kan integreres i et stabilt energisystem.
I praksis kan et land godt have meget vedvarende energi og samtidig sikre forsyningen, hvis elnet, lagring og forbrug tilpasses de svingende mønstre. Begrebet bruges også uden for energi, for eksempel om regn, netforbindelser eller sygdomssymptomer, der optræder i perioder. I aktuelle samfundsdebatter er intermittens vigtig, fordi den påvirker diskussioner om klima, energisikkerhed og udbygningen af fremtidens elsystem.