Isoleret transport er transport af en person, et dyr eller materiale under forhold, hvor kontakten med andre begrænses mest muligt. Begrebet bruges især i sundhedsvæsenet, hvor formålet er at forebygge smittespredning under flytning mellem for eksempel hjem, ambulance, hospital og specialafdeling. Det kan også bruges bredere om transport, der foregår afskærmet fra offentligheden af hensyn til sikkerhed og hygiejne.
Hvad betyder isoleret transport i praksis?
I praksis handler isoleret transport om at skabe en kontrolleret transportkæde. Det kan ske med særligt beskyttelsesudstyr, faste procedurer, særskilte ruter eller lukkede transportenheder, hvor patienten er fysisk adskilt fra omgivelserne. Ved smitsomme sygdomme kan en patient for eksempel blive flyttet i en specialbåre eller en lukket isolationsenhed, så sundhedspersonale stadig kan overvåge og behandle vedkommende uden unødig risiko for andre.
Isoleret transport bruges typisk, når der er mistanke om eller bekræftet smitte med sygdomme, som kan overføres ved tæt kontakt, dråber eller luft. Men princippet kan også være relevant ved transport af biologiske prøver eller andre forhold, hvor kontrol med omgivelserne er afgørende.