Kadaverfund er betegnelsen for fundet af et dødt dyr. Ordet bruges især i naturforvaltning, forskning og myndighedsarbejde, hvor et dødt dyr ikke blot registreres som et fund, men som en vigtig kilde til viden om dyreliv, sygdomme og miljøpåvirkninger. Det kan dreje sig om alt fra sæler og hvaler på kysten til ulve, hjorte eller andre vilde dyr på land.
Hvad et kadaverfund bruges til
Når et kadaver bliver fundet, kan det give forskere og myndigheder indsigt i, hvorfor dyret døde, og hvad det fortæller om bestanden. En undersøgelse kan for eksempel afdække, om dødsårsagen var sygdom, sult, trafik, bifangst, forgiftning eller angreb fra andre dyr. I nogle tilfælde bruges kadaverfund også til at dokumentere, hvor en art lever, eller om den er vendt tilbage til et område.
For havpattedyr kan et kadaverfund være vigtigt for at forstå tilstanden i havmiljøet. Hvis flere døde dyr skyller op i samme område, kan det pege på forurening, sygdomsudbrud eller ændringer i fødegrundlaget. På land kan fund af døde rovdyr som ulv eller los indgå i den officielle overvågning af arter, fordi de kan give sikker dokumentation for artens tilstedeværelse.
Fra fund til undersøgelse
Et kadaverfund bliver typisk registreret med sted, tidspunkt og oplysninger om dyrets tilstand. Derefter vurderer fagfolk, om dyret skal indsamles til nærmere undersøgelse. Her kan obduktion, DNA-analyse og prøver for sygdomme eller miljøgifte være relevante.
Begrebet dækker altså ikke kun selve opdagelsen af et dødt dyr, men også den efterfølgende faglige behandling af fundet. Det er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi kadaverfund ofte spiller en rolle i historier om biodiversitet, smitsomme sygdomme, naturbeskyttelse og menneskets påvirkning af miljøet.