Kampberedskab er en tilstand, hvor militære styrker, enheder eller materiel er forberedt på hurtigt at kunne indsættes i kamp. Begrebet bruges især i forsvars- og sikkerhedssammenhænge og dækker både personellets parathed, udstyrets funktionalitet og evnen til at reagere på en trussel med kort varsel. Det handler altså ikke kun om at være til stede, men om reelt at kunne handle straks, hvis situationen kræver det.
Hvad dækker kampberedskab over?
Kampberedskab omfatter flere elementer. Soldater skal være trænet, udhvilede og informeret om deres opgave. Våben, køretøjer, kommunikationsmidler og forsyninger skal være klar til brug. Derudover skal ledelse, planlægning og koordinering fungere, så en enhed hurtigt kan omsætte ordre til handling. I praksis kan kampberedskab variere fra et forhøjet alarmniveau til fuld operativ klarhed.
Begrebet bruges ofte i forbindelse med nationalt forsvar, NATO-samarbejde og internationale operationer. Et land kan for eksempel hæve kampberedskabet, hvis trusselsbilledet ændrer sig, eller hvis der er øget risiko for konflikt i nærområdet. Kampberedskab kan også indgå i afskrækkelse, fordi synlig parathed kan signalere, at et angreb vil blive mødt hurtigt og organiseret.
Kampberedskab i praksis
I praksis kan kampberedskab betyde, at en militær enhed skal kunne rykke ud inden for få timer, eller at fly, skibe og landstyrker står klar med bemanding og forsyninger. Det kan også indebære øvelser, overvågning og tæt kontakt mellem militære og civile myndigheder som en del af det samlede beredskab.
Det er vigtigt at skelne mellem kampberedskab og mere generelt beredskab. Beredskab kan også handle om politi, sundhedsvæsen eller civilbeskyttelse, mens kampberedskab specifikt knytter sig til evnen til væbnet indsats.
Begrebet er centralt i aktuelle nyheder om forsvar, oprustning og sikkerhedspolitik, fordi det siger noget om, hvor hurtigt et land eller en alliance kan reagere i en krise.