Kardiovaskulær risiko er et mål for sandsynligheden for, at en person udvikler hjerte-kar-sygdom inden for en bestemt periode. Det kan for eksempel være blodprop i hjertet, slagtilfælde eller andre sygdomme i hjertet og blodkarrene. Risikoen vurderes ofte samlet, fordi flere forhold kan trække i samme retning og øge belastningen på kredsløbet.
Hvad dækker begrebet over?
Vurderingen bygger ofte på en kombination af faktorer som alder, køn, blodtryk, kolesterol, rygning, diabetes, overvægt og fysisk aktivitet. Arvelighed kan også spille en rolle. Hvis en person allerede har haft en blodprop, åreforkalkning eller tegn på sygdom i blodkarrene, regnes risikoen som regel for højere.
Hvordan bruges det i praksis?
Begrebet bruges til at forebygge sygdom. En læge kan vurdere, om en patient især har brug for livsstilsændringer, tættere opfølgning eller medicinsk behandling. Et praktisk eksempel er en person med forhøjet blodtryk, højt kolesterol og stillesiddende hverdag. Hver faktor øger ikke kun risikoen alene, de kan også forstærke hinanden.
I nogle sammenhænge omtales kardiovaskulær risiko i forbindelse med hormonniveauer eller hormonbehandling. Det skyldes, at hormoner kan påvirke blandt andet blodkar, fedtstofskifte og blodtryk, og dermed ændre den samlede risiko hos nogle personer.