Kastepolitik handler om, hvordan kaste påvirker politiske beslutninger, magtforhold og adgangen til rettigheder og ressourcer. Begrebet bruges især om samfund, hvor kaste har stor social og historisk betydning, særligt i Sydasien. Her kan politiske partier, lokale ledere og sociale bevægelser mobilisere vælgere eller fremme krav med udgangspunkt i kasteidentitet og ulighed mellem forskellige grupper.
Hvordan kaste bliver politisk
Kaste er ikke kun et socialt hierarki, men også en politisk faktor. Når grupper organiserer sig for at få bedre repræsentation, adgang til uddannelse, jord, offentlige stillinger eller social beskyttelse, bliver kaste en del af politikken. Kastepolitik kan derfor både handle om diskrimination og om kampen mod diskrimination.
I praksis ses det for eksempel ved valg, hvor kandidater appellerer til bestemte kastegrupper, eller når myndigheder indfører ordninger, der skal forbedre mulighederne for historisk marginaliserede grupper. Det kan også opstå i konflikter om jord, arbejde eller udviklingsprojekter. Forskning i landområder har vist, at adgang til jord og naturressourcer ofte hænger tæt sammen med både kaste, klasse og lokal magt.
Magt, identitet og sociale konflikter
Hvorfor begrebet er vigtigt
Kastepolitik er vigtigt at forstå, fordi det viser, at formel lighed ikke nødvendigvis fjerner dybe sociale hierarkier. I aktuelle samfundsdebatter om demokrati, minoriteters rettigheder, udvikling og fordeling af ressourcer er kastepolitik med til at forklare, hvorfor politiske konflikter ofte også handler om social status og historisk ulighed.