Statsborgerskab er den formelle, juridiske forbindelse mellem et menneske og en stat. Det betyder, at personen anerkendes som borger i landet og dermed har bestemte rettigheder og pligter. I Danmark hænger statsborgerskab blandt andet sammen med retten til dansk pas, fulde politiske rettigheder som stemmeret til folketingsvalg og mulighed for at få beskyttelse fra danske myndigheder i udlandet.
Hvad indebærer statsborgerskab?
Statsborgerskab handler ikke kun om identitet eller tilhørsforhold, men også om jura. En person med dansk statsborgerskab er omfattet af de rettigheder, som staten giver sine borgere, og af de pligter, der følger med. Det kan for eksempel være pligt til at overholde landets love og i nogle lande også andre borgerlige forpligtelser.
Man kan få statsborgerskab på flere måder, typisk ved fødsel, afstamning eller gennem naturalisation, altså at man søger om det efter at have boet i et land i en årrække og opfyldt bestemte krav. I den danske debat fylder spørgsmål om sprogkundskaber, opholdstid, selvforsørgelse og kendskab til samfundet ofte meget, når reglerne for statsborgerskab diskuteres.