Klientelisme er et politisk og socialt mønster, hvor personer eller grupper får særlige fordele til gengæld for støtte, loyalitet eller stemmer. Forholdet bygger ofte på personlige forbindelser frem for fælles regler og lige adgang. Det kan for eksempel være en lokal leder, en embedsmand eller et parti, der hjælper bestemte borgere med job, tilladelser, ydelser eller andre goder, mod at de til gengæld bakker politisk op.
Hvordan klientelisme fungerer
Kernen i klientelisme er en byttehandel mellem en magtfuld aktør og en mere afhængig part. Den magtfulde part, ofte kaldet en patron, kan fordele ressourcer eller åbne døre, som andre ikke så let kan få adgang til. Til gengæld forventes politisk støtte, offentlig loyalitet eller mobilisering af vælgere.
Det adskiller sig fra almindelig velfærdspolitik, fordi fordelene ikke gives efter generelle og gennemsigtige kriterier, men målrettes bestemte personer eller netværk. Hvis en kommune for eksempel uddeler støtte efter faste regler, er det ikke klientelisme. Hvis støtte i praksis afhænger af, hvem man kender, eller hvem man støtter, bevæger man sig derimod i klientelistisk retning.
Konsekvenser for demokrati og samfund
Klientelisme kan svække tilliden til offentlige institutioner, fordi borgere oplever, at adgang til hjælp ikke er lige for alle. Det kan også gøre politik mere afhængig af personlige netværk end af idéer, programmer og lovgivning. I værste fald kan det åbne for korruption, magtmisbrug og ulige behandling.
Fænomenet findes ikke kun i nationale valgkampe, men kan også optræde lokalt, i partiorganisationer og i mødet mellem borgere og myndigheder. I praksis kan grænsen mellem service, patronage og egentlig klientelisme være flydende, hvilket gør begrebet vigtigt at forstå.
Klientelisme betyder noget i aktuelle nyheder, fordi det hjælper med at forklare, hvordan magt fordeles, hvorfor nogle politiske systemer er mere sårbare over for misbrug, og hvorfor krav om gennemsigtighed og lige behandling fylder så meget i den offentlige debat.