Knivlovgivning er det juridiske regelsæt, der afgør, hvornår man lovligt må have en kniv, hvordan den må transporteres, og hvilke knive der er helt eller delvist forbudt. I dansk sammenhæng handler det især om reglerne i knivloven og beslægtede bestemmelser, som skal begrænse risikoen for vold og skabe tryghed i det offentlige rum.
Hvad dækker knivlovgivning over?
Knivlovgivning omfatter både selve besiddelsen af knive og den måde, de bæres eller opbevares på. Et centralt princip er, at knive og andre blankvåben som udgangspunkt ikke må bæres eller besiddes på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, ungdomsklubber og lignende miljøer. Reglerne ser også på, om der er et anerkendelsesværdigt formål, for eksempel arbejde, jagt, fiskeri, friluftsliv eller anden legitim anvendelse.
Det er derfor ikke kun typen af kniv, der er afgørende. Også sammenhængen betyder noget. En håndværker med en arbejdskniv i relevant arbejdssituation vurderes anderledes end en person, der bærer en kniv i nattelivet uden tydeligt formål. Knivlovgivning handler altså både om genstanden og om situationen.
Bæring, transport og forbud
Reglerne skelner ofte mellem at bære en kniv klar til brug og at transportere den forsvarligt. Under transport vil det typisk være vigtigt, at kniven er pakket væk og ikke let tilgængelig. Formålet med transporten spiller også ind, for eksempel hvis man er på vej til en arbejdsplads, en jagttur eller en spejderaktivitet.