En kokabonde er en landmand, der dyrker coca, altså den plante hvis blade blandt andet bruges i traditionel lokal kultur i Andeslandene, men som også kan forarbejdes til kokain. Begrebet bruges især om bønder i lande som Colombia, Peru og Bolivia, hvor coca har været dyrket i generationer. Ordet beskriver derfor både et erhverv og en social virkelighed, som ofte er tæt knyttet til fattigdom, statslig kontrol og international narkotikapolitik.
Hvad dyrker en kokabonde?
Coca er en busk, hvis blade i nogle samfund bruges lovligt, for eksempel til te, tygning eller ceremonielle formål. For mange småbønder kan coca være en robust afgrøde, som giver et mere stabilt udbytte end andre planter i afsides bjerg- og skovområder. Når man taler om en kokabonde, handler det derfor ikke nødvendigvis om en person, der selv fremstiller eller handler med narkotika. Det handler først og fremmest om dyrkning.
Samtidig er coca tæt forbundet med den globale kokainhandel. Derfor befinder kokabønder sig ofte midt i en konflikt mellem lovlige lokale traditioner, økonomisk nødvendighed og myndigheders forsøg på at begrænse narkotikaproduktion.
Hvorfor er begrebet politisk følsomt?
I den offentlige debat bliver kokabønder ofte fremstillet enten som ofre eller som medskyldige. Virkeligheden er som regel mere kompleks. Mange dyrker coca, fordi alternativerne er få, infrastrukturen er svag, og andre afgrøder er sværere at få solgt. Regeringer og internationale aktører har derfor forsøgt at få bønder til at skifte til andre afgrøder, men sådanne programmer lykkes ikke altid, hvis de ikke følges af veje, markeder og økonomisk støtte.
Begrebet er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi det ligger i krydsfeltet mellem udviklingspolitik, organiseret kriminalitet, miljøspørgsmål og international sikkerhed. Når man forstår, hvad en kokabonde er, bliver det lettere at se, hvorfor coca ikke kun er et spørgsmål om narkotika, men også om levevilkår og politik.