Hvad en konsekvensberegning viser
En konsekvensberegning kan handle om mange typer virkninger, men bruges især til at anslå økonomiske effekter. Det kan for eksempel være, hvordan en skatteændring påvirker statens indtægter, virksomhedernes omkostninger eller borgernes rådighedsbeløb. I andre tilfælde ser man også på sociale eller administrative konsekvenser, som hvor mange mennesker der bliver berørt, eller hvor meget ekstra arbejde en ny regel skaber i kommuner og myndigheder.
Beregningen bygger typisk på antagelser, data og modeller. Derfor er den ikke en sikker forudsigelse, men et kvalificeret skøn. Hvis forudsætningerne ændrer sig, kan resultatet også ændre sig. Derfor ledsages konsekvensberegninger ofte af følsomhedsanalyser, som viser, hvordan udfaldet ser ud under andre antagelser.
Hvorfor de er vigtige, og hvorfor de diskuteres
Samtidig kan tal give et indtryk af præcision, som ikke altid er fuldt dækkende. Resultaterne afhænger af metode, datagrundlag og valg af model. Derfor er det vigtigt både at se på tallene og på de antagelser, der ligger bag. Konsekvensberegninger spiller en central rolle i aktuelle nyheder, fordi de ofte danner grundlag for politiske prioriteringer og konflikter om, hvilke beslutninger der bedst tjener samfundet.