Et kontraangreb er et hurtigt modsvar, der sættes ind, lige efter at man har afværget eller overlevet et angreb. Begrebet bruges især i sport og militær sammenhæng, men kan også beskrive et skarpt modsvar i debat eller politik. Fælles for alle tilfælde er, at den ene part vender forsvar til angreb og forsøger at udnytte, at modstanderen er ude af balance.
Kontraangreb i sport
I fodbold er et kontraangreb typisk et hurtigt angreb efter boldtab, hvor et hold erobrer bolden og straks søger frem mod mål. Ideen er at udnytte de rum, der opstår, når modstanderen har sendt mange spillere frem. Et hold kan for eksempel stå kompakt i forsvaret, bryde en aflevering og derefter sende bolden hurtigt op til en hurtig angriber. Det gør kontraangrebet til et effektivt våben mod hold, der presser højt eller dominerer boldbesiddelsen.
Begrebet bruges også i andre sportsgrene. I håndbold kan et kontraangreb komme efter en redning eller en erobring, hvor holdet hurtigt løber den anden vej, før forsvaret er organiseret. Pointen er den samme, hurtighed, timing og udnyttelse af modstanderens ubalance.
Kontraangreb i militær og overført betydning
I militær forstand er et kontraangreb en offensiv handling, der sættes ind som svar på et fjendtligt angreb. Hvis en hær først standser et angreb og derefter presser angriberen tilbage, kaldes det et kontraangreb. Her handler det både om at genvinde kontrol og om at slå tilbage, mens modstanderen er sårbar.
Ordet bruges også billedligt. En politiker kan gå til kontraangreb i en debat ved hurtigt at besvare kritik med egne angrebspunkter. I den betydning handler det mindre om fysisk kamp og mere om strategi og initiativ.
Hvorfor begrebet er vigtigt
Kontraangreb er et centralt begreb, fordi det forklarer, hvordan magtbalancen hurtigt kan vende, både på banen, på slagmarken og i den offentlige debat. I aktuelle nyheder hjælper ordet med at forstå situationer, hvor en part ikke blot forsvarer sig, men bruger modstanderens fremstød som anledning til selv at tage overtaget.