En offensiv er i militær sammenhæng en planlagt angrebshandling, hvor en hær forsøger at presse modstanderen tilbage, ødelægge dens kapaciteter eller tage kontrol over vigtige områder. Ordet bruges om operationer, der har til formål at flytte fronten, skabe gennembrud eller tvinge fjenden til at reagere defensivt. En offensiv kan være begrænset til et enkelt område eller indgå i en større krigsstrategi.
Hvad betyder offensiv i krig?
Når militære styrker går i offensiven, betyder det, at de aktivt forsøger at ændre situationen på slagmarken. Det kan ske gennem landstyrker, luftangreb, artilleri, cyberangreb eller en kombination af flere midler. Målet er ofte at svække modstanderens evne til at kæmpe, afbryde forsyningslinjer eller erobre byer, broer og andre strategiske positioner.
En offensiv er ikke nødvendigvis det samme som et enkelt angreb. Den er som regel mere omfattende og bygger på planlægning, logistik, efterretninger og koordinering mellem forskellige enheder. Hvis en hær for eksempel samler tropper og materiel for at bryde igennem en frontlinje, vil det typisk blive beskrevet som en offensiv.
Offensiv kontra defensiv
Det modsatte af en offensiv er en defensiv, hvor målet er at forsvare egne positioner og bremse modstanderens fremrykning. I praksis kan en krig veksle mellem offensive og defensive faser. En part kan først forsøge at holde stand og senere gå til modangreb i en ny offensiv.
Begrebet bruges ofte i nyhedsartikler om krig og internationale konflikter, fordi det siger noget om, hvem der forsøger at tage initiativet. Når medier omtaler en varslet eller igangværende offensiv, handler det derfor ikke kun om kampenes intensitet, men også om de politiske og strategiske mål bag. Det gør begrebet centralt for at forstå aktuelle krige, sikkerhedspolitik og udviklingen på slagmarken.