offensiven - Ordbog | Tiderne.dk

Offensiven er den del af et holds spil, hvor fokus er på at angribe modstanderen og skabe muligheder for at score. I sport bruges ordet om de spillere, bevægelser og taktiske valg, der har til formål at lægge pres fremad på banen eller på anden måde omsætte spil til mål eller point.

Hvad offensiven dækker over

I holdsport som fodbold, håndbold og basketball er offensiven tæt knyttet til angrebsspillet. Det kan være hurtige kombinationer, gennembrud, skudforsøg eller veltilrettelagte angreb, der skal åbne modstanderens forsvar. Når man siger, at et hold har en stærk offensiv, betyder det typisk, at holdet er dygtigt til at skabe chancer og true modstanderens mål eller kurv.

Offensiven handler ikke kun om angriberne. Midtbanespillere, backs eller playmakere kan også være afgørende, fordi de sætter tempo, fordeler bolden og skaber rum. Et hold kan have en direkte offensiv med hurtige omstillinger eller en mere tålmodig offensiv, hvor bolden cirkulerer, indtil der opstår en åbning.

Offensiven i praksis

Et fodboldhold kan for eksempel satse på en offensiv taktik ved at presse højt og sende mange spillere med frem. I håndbold kan offensiven bestå af krydsbevægelser og indspil til stregen for at bryde gennem forsvaret. I ishockey eller basketball bruges ordet også om den fase af spillet, hvor holdet aktivt søger scoring.

Begrebet bruges ofte i sportsjournalistik, fordi det hjælper med at forklare, hvorfor et hold vinder eller taber. En kamp kan være præget af en effektiv offensiv, selv hvis holdet ikke har bolden mest, hvis chancerne udnyttes godt. Derfor er offensiven et centralt begreb i dækningen af sport og i aktuelle analyser af taktik, form og præstationer.