Krisehjælp er psykologisk og social støtte til mennesker, der står i en akut eller overvældende situation. Det kan være efter en ulykke, vold, et dødsfald, en naturkatastrofe eller andre hændelser, som ryster den enkeltes følelse af tryghed og kontrol. Formålet er ikke nødvendigvis at give langvarig behandling med det samme, men først at skabe ro, overblik og støtte i den første svære fase.
Hvad krisehjælp dækker over
Krisehjælp kan bestå af samtaler, praktisk vejledning og hjælp til at forstå normale reaktioner på unormale begivenheder. Mange oplever chok, søvnproblemer, uro, skyldfølelse eller stærk angst efter en krise. Her kan en psykolog, kriserådgiver, læge eller socialfaglig medarbejder hjælpe med at stabilisere situationen og vurdere, om der er behov for mere specialiseret behandling.
Begrebet bruges ofte bredt, men det er vigtigt at skelne mellem en akut krise og en længerevarende psykisk lidelse. Krisehjælp retter sig især mod den første periode, hvor personen har brug for støtte til at håndtere belastningen her og nu. Hvis symptomerne varer ved eller forværres, kan hjælpen blive fulgt op af terapi, rehabilitering eller anden behandling.
Eksempler i praksis
Krisehjælp kan gives til en person, der har været udsat for et overfald, til pårørende efter en pludselig død eller til borgere og ansatte efter en stor brand eller anden samfundskrise. Den kan også tilbydes i skoler, på arbejdspladser, hospitaler eller gennem kommunale tilbud og frivillige organisationer. I nogle tilfælde handler hjælpen lige så meget om at genoprette hverdagen som om at tale om selve hændelsen.