Lejemord er et mord, der begås mod betaling eller som led i en aftale mellem en opdragsgiver og den person, der udfører drabet. Ordet bruges typisk om sager, hvor drabet er planlagt på forhånd, og hvor der indgår et element af bestilling, økonomisk gevinst eller anden modydelse. I daglig tale forbindes lejemord ofte med organiseret kriminalitet, men begrebet kan også bruges om sager i private relationer.
Hvad dækker begrebet over?
I et lejemord er der som regel mindst to roller, opdragsgiveren og gerningspersonen. Opdragsgiveren ønsker, at en bestemt person bliver dræbt, mens gerningspersonen udfører handlingen, ofte mod betaling. Aftalen kan være direkte, men den kan også gå gennem mellemled. Det afgørende er, at drabet ikke sker spontant, men er bestilt eller planlagt.
Juridisk behandles lejemord som en meget alvorlig form for drab. Både den, der udfører drabet, og den, der bestiller det, kan straffes hårdt. I efterforskningen ser politiet derfor ikke kun på selve drabet, men også på kommunikation, pengeoverførsler, relationer og mulige motiver. Et eksempel kan være konflikter om arv, jalousi, gæld eller magtkampe i kriminelle miljøer.
Hvorfor bruges ordet i medierne?
I nyhedsartikler bruges ordet lejemord ofte, når der er mistanke om, at et drab er planlagt af andre end den direkte gerningsperson. Begrebet vækker stor opmærksomhed, fordi det peger på en særlig kynisk form for kriminalitet, hvor et menneskeliv gøres til genstand for en aftale.
Det er dog vigtigt at skelne mellem mistanke, sigtelse og dom. Medier kan omtale en sag som muligt lejemord, før retten endeligt har taget stilling. Derfor spiller ordet en vigtig rolle i dækningen af kriminalsager og i forståelsen af, hvordan planlagt vold og organiseret kriminalitet påvirker samfundet og den offentlige debat.