Lønløft betyder en tydelig stigning i lønnen. Ordet bruges typisk om en større lønforhøjelse end de almindelige, gradvise reguleringer, som mange ansatte får gennem overenskomster eller årlige forhandlinger. Et lønløft kan gælde en enkelt person, for eksempel i en kontraktforhandling, men bruges oftere om hele faggrupper eller sektorer.
Hvad dækker et lønløft over?
Et lønløft er ikke bare enhver lønstigning. Begrebet signalerer som regel, at lønnen hæves mærkbart for at rette op på et efterslæb, styrke rekrutteringen eller anerkende et særligt ansvar. I den offentlige debat bruges ordet ofte om aftaler, hvor sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsansatte, soldater eller andre grupper får ekstra løn oven i de normale stigninger.
Hvordan opstår et lønløft?
Et lønløft kan komme gennem kollektive overenskomstforhandlinger, trepartsaftaler mellem regering, arbejdsgivere og lønmodtagere eller individuelle forhandlinger. Nogle gange gives et lønløft for at gøre et fag mere attraktivt, hvis der mangler arbejdskraft. Andre gange handler det om politiske prioriteringer og diskussioner om retfærdig løn.
Det er også vigtigt at skelne mellem et lønløft og almindelig lønregulering. Hvis lønnen blot følger den generelle udvikling i priser og overenskomster, vil man sjældent kalde det et lønløft. Ordet bruges især, når stigningen opleves som ekstraordinær.