Løsesum er et pengebeløb eller et andet krav, som gerningspersoner forlanger for at frigive noget, de ulovligt holder tilbage. Det kan være en bortført person, et kapret skib, stjålne genstande eller låste digitale systemer. Begrebet forbindes ofte med kidnapning, men bruges i dag også om cyberkriminalitet, hvor hackere kræver betaling for at give adgang til krypterede data igen.
Hvad dækker løsesum over?
I klassisk forstand opstår en løsesum, når en person eller gruppe kræver betaling for at frigive et gidsel. Det kan også ske ved piratangreb, hvor besætning, skib eller last tilbageholdes, indtil der betales. Fælles er, at kriminelle forsøger at presse penge eller andre fordele ud af offeret, familien, virksomheden eller staten.
I nyere tid er ordet blevet centralt i sager om ransomware. Her bliver en computer, server eller hel it-infrastruktur låst med skadelig software, og de ansvarlige kræver en løsesum for at genskabe adgangen. Selvom situationen er digital og ikke fysisk, bygger den på samme logik, nemlig afpresning gennem kontrol over noget værdifuldt.
Hvorfor er løsesum et vanskeligt spørgsmål?
Betaling af løsesum skaber et alvorligt dilemma. På den ene side kan der være et akut ønske om at redde menneskeliv, få en virksomhed i drift igen eller begrænse skaderne hurtigt. På den anden side kan betaling finansiere ny kriminalitet og gøre flere angreb mere sandsynlige. Derfor fraråder mange myndigheder som udgangspunkt at betale, især i sager om cyberangreb.
Betydning i nyheder og samfund
Løsesum er et vigtigt begreb i dækningen af kriminalitet, terror, pirateri og cybersikkerhed. Det siger noget om, hvordan kriminelle bruger pres og frygt som forretningsmodel. I aktuelle nyheder er begrebet særligt relevant, fordi digitale angreb mod virksomheder, myndigheder og kritisk infrastruktur gør spørgsmålet om løsesum til et centralt emne i både sikkerhedspolitik og retspolitik.