Lungetransplantation er en kirurgisk behandling, hvor én eller begge syge lunger erstattes med en rask lunge fra en donor, som oftest er afdød. Indgrebet bruges ved fremskreden lungesygdom, når anden behandling ikke længere hjælper tilstrækkeligt. Målet er både at forlænge livet og forbedre patientens vejrtrækning, funktionsevne og livskvalitet.
Hvornår bruges lungetransplantation?
Lungetransplantation kommer typisk på tale ved alvorlige lungesygdomme i slutstadiet, for eksempel KOL, lungefibrose, cystisk fibrose eller svær pulmonal hypertension. I særlige tilfælde kan det også være en mulighed for patienter, der har fået uoprettelige lungeskader efter alvorlig infektion, herunder svær COVID-19. Det er dog en behandling, der kun overvejes, når andre muligheder er udtømte.
Før en transplantation vurderer lægerne nøje, om patienten kan tåle operationen og den efterfølgende behandling. Der ses blandt andet på hjertets funktion, infektioner, øvrige sygdomme og patientens evne til at gennemføre et krævende rehabiliteringsforløb.
Hvordan foregår indgrebet og tiden efter?
Ved operationen fjerner kirurger den syge lunge og erstatter den med en donorlunge. Nogle patienter får kun transplanteret én lunge, mens andre får begge. Selve indgrebet er omfattende, og bagefter følger et langt forløb med kontrolbesøg, genoptræning og medicin.
Efter transplantationen skal patienten tage immundæmpende medicin resten af livet for at mindske risikoen for afstødning. Det gør samtidig kroppen mere sårbar over for infektioner. Derfor kræver lungetransplantation tæt opfølgning og stor opmærksomhed på symptomer som feber, hoste eller forværret åndenød.