En medgerningsmand er en person, der sammen med andre deltager i en strafbar handling. I strafferetlig sammenhæng handler det ikke kun om at være til stede, men om at bidrage aktivt til, at forbrydelsen bliver gennemført. Det kan være ved at planlægge, udføre eller på anden måde understøtte handlingen så tæt, at personen anses som en del af selve gerningsudførelsen.
Hvad betyder det i strafferetten?
Begrebet bruges, når flere personer i fællesskab står bag en forbrydelse. Hvis to personer for eksempel planlægger et røveri, og den ene truer offeret, mens den anden tager pengene, kan begge være medgerningsmænd. Det afgørende er, at de handler med fælles forståelse og et konkret bidrag til forbrydelsen.
En medgerningsmand er derfor noget andet end en person, der kun hjælper mere perifert. I dansk ret skelner man mellem egentlig medgerning og medvirken. En medvirkende kan for eksempel skaffe et redskab eller give oplysninger, uden selv at være direkte del af udførelsen. Grænsen kan dog være flydende, og domstolene vurderer den ud fra den konkrete sag.
Hvornår bliver man betragtet som medgerningsmand?
Det kræver typisk, at personen har haft forsæt, altså vilje eller accept af den strafbare handling, og at vedkommendes rolle har været væsentlig. Det er ikke nok blot at kende til forbrydelsen eller være i nærheden. Passiv tilstedeværelse gør normalt ikke en person til medgerningsmand.
Begrebet ses i mange typer sager, fra vold og røveri til økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet. Ved internetbedrageri kan flere personer for eksempel dele opgaverne mellem sig, hvor én skaffer adgang, en anden sender falske beskeder, og en tredje modtager pengene. Her kan flere blive anset som medgerningsmænd.