En migrantkrise beskriver en situation, hvor store grupper mennesker bevæger sig over grænser eller internt i et land så hurtigt eller i så stort omfang, at myndigheder,
lokalsamfund og hjælpesystemer kommer under pres. Begrebet bruges ofte om perioder med mange ankomster af migranter og flygtninge, men det er også et politisk ladet ord, fordi det kan pege på en krise for staternes systemer, ikke nødvendigvis på de mennesker, der er på flugt eller søger bedre levevilkår.
Hvad dækker begrebet over?
En migrantkrise kan opstå som følge af krig, forfølgelse, fattigdom, klimaforandringer eller politisk ustabilitet. Når mange mennesker rejser samtidig, kan det udfordre
grænsekontrol, modtagecentre, boliger,
sagsbehandling og
integration. I Europa forbindes ordet især med den store tilstrømning i 2015, hvor mange mennesker fra blandt andet Syrien, Afghanistan og dele af Afrika søgte mod EU.
Det er vigtigt at skelne mellem migranter og flygtninge. En flygtning har behov for beskyttelse mod forfølgelse eller krig og er omfattet af internationale regler. En migrant er et bredere begreb, som kan dække personer, der flytter af mange forskellige grunde, også arbejde, uddannelse eller familieliv. Derfor kan ordvalget påvirke, hvordan situationen bliver forstået politisk og menneskeligt.
Hvorfor er ordet omdiskuteret?
Nogle kritikere mener, at ordet migrantkrise kan flytte opmærksomheden væk fra de humanitære årsager og i stedet fremstille mennesker på flugt som et problem i sig selv. Andre bruger det for at beskrive et reelt pres på institutioner, økonomi og politiske beslutninger. Begrebet handler derfor både om migrationens omfang og om samfundets evne til at håndtere den.
I praksis ses en migrantkrise i debat om asylregler, grænsekontrol, fordeling af ansvar mellem lande og beskyttelse af
menneskerettigheder. Derfor er begrebet centralt i aktuelle nyheder om krig, internationalt samarbejde,
EU-politik og nationale velfærdssystemer.