En mistillidsafstemning er en formel afstemning i et parlament, hvor medlemmerne tager stilling til, om en regering eller en minister fortsat har parlamentets tillid. Hvis et flertal udtrykker mistillid, kan det få store politiske konsekvenser, for eksempel at en minister må gå af, eller at regeringen må udskrive valg eller træde tilbage. Begrebet er centralt i parlamentariske demokratier som Danmark, hvor en regering skal kunne fungere uden et flertal imod sig.
Hvordan fungerer en mistillidsafstemning?
I et parlamentarisk system er regeringen afhængig af Folketingets tillid. En mistillidsafstemning opstår typisk, hvis oppositionen mener, at regeringen eller en minister har handlet forkert, mistet politisk opbakning eller ikke længere kan samle et arbejdsdygtigt flertal. Afstemningen kan være rettet mod hele regeringen eller mod en enkelt minister.
I Danmark bygger systemet på negativ parlamentarisme. Det betyder, at en regering ikke nødvendigvis behøver et aktivt flertal bag sig, men den må ikke have et flertal imod sig. Hvis et flertal i Folketinget vedtager et mistillidsvotum mod statsministeren, skal regeringen som udgangspunkt gå af eller udskrive folketingsvalg. Gælder mistilliden kun en minister, er det normalt ministeren, der må forlade posten.
Hvad er forskellen på mistillid og kritik?
Politisk kritik er almindelig i et demokrati og behøver ikke true en regerings overlevelse. En mistillidsafstemning er derimod et skarpere og mere formelt redskab. Den bruges, når utilfredsheden er så alvorlig, at et flertal vil teste, om tillidsforholdet stadig eksisterer.