Naborettigheder er de rettigheder, der ligger tæt på den klassiske ophavsret. De beskytter ikke selve værket, men de personer og virksomheder, der medvirker til at fremføre, optage eller udsende det. Det gælder især udøvende kunstnere som musikere, sangere og skuespillere, men også producenter af lydoptagelser og radio- og tv-stationer.
Hvad dækker naborettigheder over?
Naborettigheder opstår typisk, når et værk bliver fremført eller optaget. Hvis en sang bliver spillet ind i et studie, har sangskriveren ophavsret til selve sangen, mens den udøvende kunstner og pladeselskabet kan have naborettigheder til den konkrete indspilning. Det betyder, at andre ikke frit kan kopiere, udsende eller offentliggøre optagelsen uden tilladelse.
Rettighederne handler altså om brugen af en præstation eller en produktion, ikke kun om den oprindelige idé. I praksis spiller de en stor rolle, når musik afspilles i radioen, bruges i tv-programmer, streames online eller spilles offentligt i butikker, caféer og ved arrangementer. Her kan der være krav om betaling eller aftaler om licens, så de involverede får en del af indtægten.
Forholdet til ophavsret og ytringsfrihed
Naborettigheder bliver ofte forvekslet med ophavsret, men de to områder supplerer hinanden. Ophavsretten beskytter skaberen af værket, mens naborettigheder beskytter dem, der bringer værket til live eller gør det tilgængeligt for offentligheden.