Reproduktionsretten er en central del af ophavsretten. Den giver ophavsmanden eneret til at fremstille eksemplarer af et værk, altså at kopiere, gemme, udskrive, scanne, optage eller på anden måde gengive indholdet i fysisk eller digital form. Det gælder både bøger, artikler, musik, film, fotos, kunstværker og software.
Hvad dækker reproduktionsretten over?
Når et værk kopieres, opstår der som udgangspunkt en handling, som kun rettighedshaveren må bestemme over. Reproduktionsretten omfatter derfor mere end klassisk fotokopiering. Også digitale kopier tæller, for eksempel når en fil downloades, uploades, lagres på en server eller indgår i en teknisk proces. Inden for software og digitale medier er dette særligt vigtigt, fordi selv midlertidige kopier kan have juridisk betydning.
Retten gælder ikke kun hele værker, men kan også omfatte væsentlige dele af dem. Hvis en virksomhed for eksempel bruger et pressefoto i en præsentation uden tilladelse, eller hvis en privatperson deler en digital bogfil med andre, kan det være et indgreb i reproduktionsretten. Det samme kan være tilfældet ved 3D-print, hvis en digital model bygger på et beskyttet design eller kunstnerisk værk.