Næringsstoffer er stoffer, som levende organismer har brug for for at vokse, fungere og overleve. I ernæring handler det om de stoffer i maden, der giver energi eller hjælper kroppen med at opbygge celler, knogler og hormoner. I miljødebatten bruges ordet også om stoffer som
kvælstof og
fosfor, der fungerer som næring for planter og alger. Betydningen afhænger altså af sammenhængen.
Næringsstoffer i kroppen
I kost og sundhed opdeles næringsstoffer ofte i makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer. Makronæringsstoffer er kulhydrat, fedt og protein, som kroppen skal bruge i større mængder. De leverer energi og byggesten til blandt andet muskler, organer og væv. Mikronæringsstoffer er vitaminer og mineraler, som kroppen behøver i mindre mængder, men som stadig er afgørende for immunforsvar, stofskifte og mange andre funktioner.
Når man læser varedeklarationer eller ernæringsmærker, er det netop næringsstoffernes indhold, man ser på. Et produkt kan for eksempel have meget protein og kostfibre, men også et højt indhold af salt eller mættet fedt. Derfor siger ordet næringsstoffer ikke i sig selv, om noget er sundt eller usundt. Det afhænger af type, mængde og helhed i kosten.
Næringsstoffer i natur og miljø
I miljøsammenhæng henviser næringsstoffer ofte til kvælstof og fosfor. De er nødvendige for planters vækst, men for store tilførsler til søer, fjorde og havområder kan skabe ubalance. Når landbrug,
spildevand eller andre kilder tilfører for mange næringsstoffer, kan det føre til eutrofiering, altså en overgødskning af vandmiljøet. Det giver ofte kraftig algevækst, uklart vand og i værste fald
iltsvind.
Et stof kan altså være livsnødvendigt og samtidig problematisk, hvis det ender det forkerte sted eller i for store mængder. Derfor er næringsstoffer et centralt begreb både i debatter om sund kost, fødevaremærkning, landbrug og
havmiljø. Det gør begrebet vigtigt i aktuelle nyheder om både
folkesundhed og klima- og miljøpolitik.