Open source data er data fra åbne, offentligt tilgængelige kilder, som andre kan finde, bruge og ofte også dele videre. Det kan være satellitbilleder, offentlige registre, korttjenester, sociale medier, virksomhedsdata, retsdokumenter eller databaser fra myndigheder og internationale organisationer. Fælles for materialet er, at det ikke stammer fra hemmelige kilder, men fra information, som i princippet er tilgængelig for alle.
Hvad dækker begrebet over?
Begrebet bruges lidt forskelligt afhængigt af sammenhængen. Nogle bruger det om åbne data, altså datasæt der frit kan genbruges og bearbejdes. Andre bruger det bredere om enhver information fra offentlige kilder, også når det ikke er et struktureret datasæt. I journalistik, efterretning og konfliktanalyse handler open source data derfor ofte om oplysninger, der kan indsamles og sammenholdes for at belyse en hændelse.
Et eksempel kan være en undersøgelse af et angreb i en krigszone. Her kan analytikere sammenligne videoer fra sociale medier med satellitbilleder, kort, vejrudsigter og offentlige flydata for at fastslå tid, sted og forløb. Den samme metode bruges også uden for konflikter, for eksempel til at undersøge miljøforhold, økonomiske netværk eller politiske beslutninger.
Fordele og begrænsninger
En stor fordel ved open source data er gennemsigtighed. Fordi kilderne er offentlige, kan andre efterprøve arbejdet. Det styrker dokumentation og gør det lettere at samarbejde på tværs af medier, forskere og civilsamfund. Hvis data er åbne i et standardiseret format, kan de også analyseres mere systematisk.
Men åbne kilder er ikke det samme som sikre kilder. Data kan være forkerte, manipulerede, ufuldstændige eller taget ud af kontekst. Derfor kræver brugen kildekritik, verifikation og forståelse for, hvordan data er indsamlet. I aktuelle nyheder er open source data blevet vigtigt, fordi det giver offentligheden nye muligheder for at kontrollere magthavere, dokumentere konflikter og forstå komplekse begivenheder.