Optøjer er voldsomme uroligheder i det offentlige rum, ofte i byområder, hvor en større gruppe mennesker deltager i hærværk, ildspåsættelse, plyndring eller sammenstød med politi og andre myndigheder. Begrebet bruges typisk, når en situation går ud over en almindelig demonstration og udvikler sig til kaotisk og farlig adfærd.
Hvad kendetegner optøjer?
Der er dog ikke altid en skarp grænse mellem protest og optøjer. En demonstration kan begynde fredeligt og senere eskalere, hvis enkelte grupper bruger vold, eller hvis konfrontationer med politiet får situationen til at løbe af sporet. Derfor er ordvalget ofte politisk følsomt. Nogle ser optøjer som ren kriminalitet, mens andre peger på, at de også kan være et udtryk for dybe sociale konflikter, marginalisering eller mistillid til myndighederne.
Hvorfor opstår de?
Forskere og kommentatorer forklarer ofte optøjer som et resultat af flere forhold på én gang, for eksempel social ulighed, diskrimination, dårlig relation mellem borgere og politi eller oplevelsen af manglende indflydelse. I nogle tilfælde bliver en enkelt hændelse gnisten, der udløser en bredere vrede.
Et klassisk eksempel er byuroligheder, hvor en lokal episode hurtigt vokser til omfattende sammenstød i flere kvarterer. Her handler det sjældent kun om den udløsende begivenhed, men også om de problemer, der allerede lå under overfladen.