Organhandel er ulovlig handel med menneskelige organer, typisk med henblik på transplantation. Begrebet dækker situationer, hvor organer skaffes, sælges eller formidles uden for de lovlige og strengt regulerede systemer for donation og transplantation. Det er et alvorligt problem, fordi det ofte indebærer tvang, bedrag eller økonomisk udnyttelse af sårbare mennesker.
Hvad organhandel dækker over
I praksis kan organhandel omfatte flere led i en ulovlig kæde. En person kan blive presset til at afgive et organ, lokket med penge eller vildledt om de medicinske konsekvenser. Der kan også være mellemled, som organiserer rejser, falske dokumenter eller kontakter mellem donor, modtager og korrupte aktører i sundhedssystemet. Organhandel hænger derfor ofte sammen med menneskehandel, fordi mennesker udnyttes som middel til profit.
Det er vigtigt at skelne mellem lovlig organdonation og organhandel. I et lovligt system sker donation frivilligt, under lægelig kontrol og efter faste etiske og juridiske regler. Formålet er at redde liv, ikke at skabe et marked, hvor menneskekroppen bliver en vare.
Hvorfor det er et etisk og politisk problem
Efterspørgslen på organer til transplantation er høj mange steder i verden, og det kan skabe grobund for kriminelle netværk. En nyre er det organ, der oftest nævnes i debatten, fordi mennesker kan leve med én nyre, men også andre væv og organer kan indgå i ulovlige handler. Konsekvenserne kan være alvorlige, både for den person, der mister et organ under tvivlsomme forhold, og for modtageren, som risikerer mangelfuld behandling og manglende opfølgning.
Organhandel er vigtig i aktuelle nyheder, fordi den ligger i krydsfeltet mellem sundhed, kriminalitet, migration og menneskerettigheder. Begrebet bruges derfor ofte, når medier og myndigheder beskriver global ulighed, organiseret kriminalitet og presset på transplantationssystemer.