Overfladevand er vand, der findes på jordens overflade, for eksempel i søer, åer, vandløb, moser og damme. Begrebet bruges også om regnvand og smeltevand, der løber hen over jorden, før det enten fordamper, siver ned som grundvand eller ender i vandmiljøet. Overfladevand er en vigtig del af naturens kredsløb og spiller en central rolle for drikkevand, landbrug, natur og rekreative områder.
Hvad dækker begrebet over?
Overfladevand adskiller sig fra grundvand, som ligger under jordoverfladen i jordlag og magasiner. Fordi overfladevand er direkte eksponeret for omgivelserne, er det ofte mere sårbart over for påvirkninger fra menneskelige aktiviteter. Det kan forurenes af kemikalier, olie, spildevand, mikroplast, næringsstoffer som kvælstof og fosfor samt miljøfremmede stoffer som PFAS.
Når det regner kraftigt, kan vand skylle forurenende stoffer fra veje, marker, industrigrunde og byområder med sig ud i nærliggende søer og vandløb. I byer kan regnvandsudledninger og overløb fra kloaksystemer derfor få stor betydning for kvaliteten af overfladevandet. I landdistrikter kan afstrømning fra marker bidrage til algevækst og iltsvind, hvis der tilføres for mange næringsstoffer.
Hvorfor er overfladevand vigtigt?
Kvaliteten af overfladevand har betydning for både økosystemer og mennesker. Fisk, planter, insekter og fugle er afhængige af sunde vandmiljøer, og forurening kan sprede sig videre i fødekæden. Samtidig kan forurenet overfladevand påvirke badevand, naturområder og i nogle tilfælde også vandressourcer, hvis stoffer siver videre ned i jorden.
Overfladevand overvåges derfor nøje af myndigheder og indgår ofte i miljøvurderinger, klimatilpasning og planlægning af byer og landbrug. Begrebet er særligt aktuelt i nyheder om PFAS, spildevand, oversvømmelser og naturbeskyttelse, fordi tilstanden i overfladevand siger meget om miljøets samlede sundhed.