Parlamentarisk fundament er det flertal eller den kreds af partier i Folketinget, som en regering støtter sig til for at kunne blive siddende og gennemføre sin politik. I Danmark handler det ikke altid om, at regeringen har et egentligt flertal bag sig. Det afgørende er ofte, at der ikke er et flertal imod regeringen. Derfor kan et parlamentarisk fundament både bestå af regeringspartierne selv og af partier, der ikke er med i regeringen, men som alligevel tolererer den.
Hvad betyder det i dansk politik?
I det danske folkestyre gælder negativ parlamentarisme. Det betyder, at en regering ikke behøver at have 90 mandater bag sig, så længe et flertal i Folketinget ikke udtrykker mistillid. Regeringens parlamentariske fundament er derfor den gruppe af partier, som sikrer, at regeringen kan overleve politisk.
Hvis en mindretalsregering for eksempel dannes af ét eller flere partier, vil den ofte være afhængig af støttepartier. De partier kan være enige i nogle centrale mål, uden at de ønsker ministerposter. Fundamentet er derfor ikke nødvendigvis det samme som en formel koalition. Det er snarere det politiske og parlamentariske grundlag, der gør regeringsmagten mulig i praksis.
Mere end bare mandater
Et parlamentarisk fundament handler ikke kun om tal, men også om samarbejde, tillid og politiske aftaler. Et parti kan være en del af fundamentet i én sag, men stå udenfor i en anden. Derfor kan fundamentet være stabilt eller skrøbeligt afhængigt af konflikter om for eksempel økonomi, velfærd, klima eller udlændingepolitik.
Begrebet bruges ofte, når der forhandles om regeringsdannelse efter et valg, eller når en regering mister opbakning undervejs. Her ser man på, om statsministeren fortsat har et bæredygtigt grundlag i Folketinget. Det er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi parlamentarisk fundament er nøglen til at forstå, hvorfor regeringer bliver dannet, ændret eller i sidste ende må gå af.