Partistruktur beskriver, hvordan et politisk parti er bygget op organisatorisk. Det handler om forholdet mellem partiets ledelse, lokalafdelinger, medlemmer, ungdomsorganisationer og andre interne enheder, samt om hvilke regler og procedurer der styrer beslutningerne. Med andre ord viser partistrukturen, hvem der bestemmer hvad, og hvordan politiske beslutninger bliver til internt i partiet.
Hvordan et parti er bygget op
I mange partier findes der en central ledelse, som sætter den overordnede politiske retning og repræsenterer partiet udadtil. Samtidig har partiet ofte lokale og regionale led, der organiserer medlemmer, opstiller kandidater og fører kampagne tættere på vælgerne. Partistrukturen kan derfor ses både ovenfra og nedefra, altså fra toppen med formand og hovedbestyrelse, og fra basis med medlemmer og lokalforeninger.
Nogle partier er stærkt centraliserede, hvor ledelsen har stor kontrol med politik, kandidater og kommunikation. Andre er mere decentrale, hvor lokalafdelinger og medlemmer har større indflydelse. Partistrukturen omfatter også formelle regler, for eksempel vedtægter, valg af ledelse, landsmøder og afstemninger om politiske linjer.
Hvorfor partistruktur har betydning
Partistrukturen påvirker, hvor hurtigt et parti kan reagere på nye sager, og hvor åben partiets interne debat er. Et stramt styret parti kan ofte kommunikere klart og samlet, mens et mere medlemsstyret parti kan rumme flere synspunkter, men også flere interne konflikter. Strukturen har også betydning for, hvem der får adgang til magt, og hvor let nye stemmer kan komme til.