Overkørsel er betegnelsen for et krydsningspunkt, hvor en vej, sti eller et gangareal passerer en jernbane i samme niveau som sporet. Det betyder, at tog og trafikanter deler det samme krydsningssted, men på forskellige tidspunkter. I daglig tale bruges ordet ofte om steder, hvor biler, cyklister og fodgængere skal krydse en bane, mens bomme, lys og lydsignaler advarer, når et tog nærmer sig.
Hvad en overkørsel er
En overkørsel adskiller sig fra en bro eller tunnel ved, at krydsningen sker direkte over skinnerne og ikke over eller under dem. Derfor er sikkerheden helt central. Mange overkørsler er sikret med bomme, advarselslys og klokker, mens mindre overkørsler kan have skilte og andre former for markering. Formålet er at mindske risikoen for ulykker og gøre det tydeligt, hvornår man må passere.
I jernbanesystemet indgår overkørsler også i planlægning og signalteknik. Togets hastighed, sigtforhold og trafikmængden på vejen har betydning for, hvordan en overkørsel skal indrettes. På strækninger med tæt togtrafik eller dårlig oversigt kan myndigheder og jernbaneoperatører vælge at opgradere sikkerheden eller helt erstatte overkørslen med en mere adskilt løsning.
Sikkerhed og brug i praksis
For trafikanter betyder en overkørsel, at man altid skal respektere signaler og aldrig forsøge at passere, når advarslerne er aktiveret. Et tog har lang bremselængde og kan ikke standse hurtigt, selv hvis lokomotivføreren ser en fare. Derfor bygger sikkerheden ved overkørsler på, at mennesker reagerer korrekt og i tide.
Overkørsler er også relevante i diskussioner om byplanlægning, tilgængelighed og infrastruktur. For eksempel kan udformningen have stor betydning for fodgængere, cyklister og personer med syns- eller bevægelseshandicap. Begrebet er vigtigt i nyhedsdækningen, fordi overkørsler ligger i krydsfeltet mellem trafiksikkerhed, kollektiv transport og offentlige investeringer i infrastrukturen.