qisas

Qisas er et islamisk retbegreb, der normalt oversættes til gengældelse eller proportional straf. Begrebet forbindes især med sager om forsætligt drab og alvorlig legemsbeskadigelse, hvor tanken er, at straf og skade skal svare til hinanden. I praksis omtales qisas ofte som et princip om "øje for øje", men i juridisk sammenhæng er det mere præcist at forstå det som en reguleret form for gensvar inden for islamisk ret.

I klassisk islamisk jura gælder qisas især, når en person med vilje har dræbt en anden. Her kan offerets familie i visse retssystemer have en central rolle. De kan kræve, at gerningsmanden straffes efter princippet om tilsvarende gengældelse, men de kan også vælge at tilgive eller acceptere økonomisk kompensation, ofte omtalt som diyat, også kaldet blodpenge.

Det betyder, at qisas ikke kun handler om straf, men også om forholdet mellem retfærdighed, tilgivelse og forsoning. Tilhængere fremhæver, at princippet skal beskytte menneskeliv ved at understrege, at alvorlige forbrydelser får alvorlige konsekvenser. Kritikere peger omvendt på, at ordningen kan rejse spørgsmål om lighed for loven, beviskrav og risikoen for pres på ofres familier.

I dag indgår qisas forskelligt i nationale lovsystemer. Nogle lande med inspiration fra islamisk ret har bestemmelser om qisas i straffeloven, mens andre i højere grad anvender moderne statslige straffe uden at give familien samme juridiske rolle. Derfor kan ordets betydning variere alt efter land, domstolstradition og politisk fortolkning.

Når qisas nævnes i nyhederne, sker det ofte i forbindelse med drabssager, dødsstraf, benådning eller debat om religiøs lov og menneskerettigheder. Begrebet er vigtigt at kende, fordi det ofte står centralt i diskussioner om retssikkerhed, straf, tilgivelse og statens rolle i strafferetten.