Benådning er en formel beslutning, hvor en kompetent myndighed helt eller delvist fritager en person for de retlige følger af en straf. Det kan for eksempel betyde, at en fængselsstraf forkortes, bortfalder eller ændres. En benådning sletter ikke nødvendigvis selve dommen, men den ændrer konsekvenserne af den.
Hvad indebærer en benådning?
I praksis er benådning et særligt retsligt redskab, som typisk bruges i undtagelsestilfælde. Det kan ske af humanitære grunde, for eksempel hvis en dømt er alvorligt syg, eller hvis særlige forhold gør det urimeligt at fuldbyrde straffen som planlagt. Benådning er derfor ikke det samme som en frifindelse. En frifindelse betyder, at en person ikke dømmes skyldig, mens benådning normalt gives efter en dom.
Begrebet kan også forveksles med amnesti, men der er en forskel. Benådning retter sig som regel mod én bestemt person eller en afgrænset sag, mens amnesti ofte omfatter en større gruppe. I nogle lande kan benådning også kaldes pardon eller nåde, afhængigt af den juridiske tradition.
Hvordan bruges begrebet i samfundet?
Når benådning omtales i nyhederne, sker det ofte i sager med stor principiel eller menneskelig betydning, for eksempel ved alvorlig sygdom, omstridte domme eller politisk symbolske sager. Derfor er begrebet vigtigt i aktuelle samfundsdebatter, hvor jura, etik og politik mødes.