En presidentiel benådning er en præsidents formelle beslutning om helt eller delvist at fritage en person for de retlige følger af en straffedom. Det kan for eksempel betyde, at en straf nedsættes, bortfalder eller ændres. I nogle lande bruges benådning også til at omstøde en dødsdom til fængsel. En benådning sletter ikke nødvendigvis selve dommen, men den kan ændre, hvordan straffen bliver gennemført.
Hvad indebærer en benådning?
Benådning er en særlig statsretlig magt, som typisk er fastlagt i en forfatning eller anden grundlæggende lovgivning. Den adskiller sig fra en frifindelse ved domstolene, fordi den ikke handler om, hvorvidt personen var skyldig, men om staten vælger at mildne eller ophæve straffen. I praksis kan en præsident for eksempel benåde en indsat af humanitære grunde, efter politisk pres eller som led i national forsoning efter en konflikt.
Omfanget afhænger af det enkelte lands regler. Nogle steder kan præsidenten handle alene, mens benådning andre steder kræver rådgivning fra en justitsminister, en kommission eller en anden myndighed. Der kan også være forskel på, om benådningen gælder enkeltpersoner eller større grupper.
Hvornår bruges den?
Derfor er begrebet vigtigt
Begrebet er centralt, fordi det ligger i krydsfeltet mellem jura, politik og moral. En presidentiel benådning kan være et redskab til barmhjertighed og stabilitet, men den kan også udløse kritik, hvis den opfattes som magtmisbrug eller politisk favorisering. Derfor spiller benådning ofte en vigtig rolle i aktuelle nyheder om retssystem, menneskerettigheder og statsmagt.