Regeringsmagten er den del af statens magt, der står for den daglige politiske ledelse af landet. I Danmark handler det om den regering, der dannes med en statsminister i spidsen, og som har ansvar for at omsætte politiske mål til konkret handling. Regeringsmagten kaldes også den udøvende magt, fordi den gennemfører love og styrer den offentlige administration.
Hvad dækker regeringsmagten over?
Regeringsmagten består af ministrene og statsministeren, som tilsammen udgør regeringen. Regeringen fremlægger lovforslag, forhandler politiske aftaler og leder ministerierne. Den har også en central rolle i forhold til statens økonomi, udenrigspolitik, beredskab og den daglige drift af den offentlige sektor.
I et parlamentarisk demokrati som det danske kan en regering kun blive siddende, så længe den ikke har et flertal imod sig i Folketinget. Regeringsmagten er derfor tæt knyttet til Folketingets tillid. Selv om regeringen har stor indflydelse, kan den ikke styre alene. Folketinget vedtager lovene, og domstolene skal sikre, at lovene og myndighedernes handlinger holder sig inden for grundloven og gældende ret.
Regeringsmagten i praksis
Når der har været valg, eller når en regering går af, forhandles der om, hvem der kan danne en ny regering. Det kan være en flertalsregering, en mindretalsregering eller en koalition mellem flere partier. Et aktuelt eksempel er, når en statsminister udpeges til at lede en ny regering og samle partier om et fælles regeringsgrundlag.
Regeringsmagten mærkes i hverdagen gennem beslutninger om skoler, sundhedsvæsen, klima, skat og sikkerhed. Derfor er begrebet vigtigt i nyhedsdækningen: Det forklarer, hvem der har ansvaret for at lede landet, og hvordan politiske beslutninger bliver til virkelighed i aktuelle samfundsdebatter.