Resiliens beskriver evnen til at håndtere modgang, tilpasse sig nye vilkår og komme videre efter belastninger eller kriser. Begrebet bruges både om mennesker, organisationer, samfund og tekniske systemer. Det handler ikke om at undgå problemer, men om at kunne modstå pres, lære af erfaringer og genoprette funktion, når noget går galt.
Hvad betyder resiliens?
I psykologi bruges resiliens ofte om menneskers evne til at klare svære livsbegivenheder som sygdom, tab, stress eller usikkerhed. En resilient person er ikke nødvendigvis upåvirket, men kan gradvist finde fodfæste igen gennem mental, følelsesmæssig og praktisk tilpasning. Resiliens er derfor mere en proces end en fast egenskab.
Resiliens i praksis
I hverdagen kan resiliens vise sig ved, at et menneske søger støtte, ændrer vaner eller finder nye løsninger efter en krise. Det kan også ses i skoler, hospitaler eller kommuner, der har beredskaber og fleksible arbejdsgange, så de bedre kan reagere på uforudsete hændelser.
Resiliens betyder ikke, at man skal klare alting alene, eller at belastninger ikke har konsekvenser. Tværtimod hænger resiliens ofte sammen med relationer, tillid, ressourcer og mulighed for hjælp. Derfor er sociale fællesskaber, robuste institutioner og god planlægning en vigtig del af begrebet.