Ressourceforbrug er den samlede mængde materialer, energi, vand og andre naturressourcer, som bruges, når varer og tjenester bliver produceret, transporteret, anvendt og til sidst bortskaffet. Begrebet bruges både om virksomheders produktion, husholdningers forbrug og samfundets samlede belastning af naturgrundlaget. Det handler altså ikke kun om, hvor meget vi køber, men også om hvilke ressourcer der ligger skjult bag det, vi bruger i hverdagen.
Hvad dækker ressourceforbrug over?
Ressourceforbrug kan omfatte råstoffer som metaller, sand, træ og olie, men også el, varme og vand. Når man vurderer ressourceforbrug, ser man ofte på hele livscyklussen. En mobiltelefon kræver for eksempel udvinding af metaller, energikrævende produktion, transport gennem globale forsyningskæder og senere affaldshåndtering eller genanvendelse. Derfor kan et produkt have et langt større ressourceforbrug, end det umiddelbart ser ud til.
I den offentlige debat hænger ressourceforbrug tæt sammen med bæredygtighed, klima og cirkulær økonomi. Højt forbrug af materialer og energi kan føre til større CO2-udledning, tab af biodiversitet og øget pres på naturens ressourcer. Derfor undersøger forskere og myndigheder, om økonomisk vækst kan kobles fra stigende ressourceforbrug, altså om samfund kan skabe velstand uden at bruge flere ressourcer.
Hvorfor er det vigtigt?
Ressourceforbrug bruges som mål, når man vil vurdere, hvor bæredygtig en aktivitet er. En bygning kan for eksempel være energieffektiv i drift, men stadig have krævet store mængder beton, stål og transport i opførelsen. På samme måde kan nye teknologier virke grønne, men stadig belaste miljøet, hvis de kræver sjældne materialer eller meget energi.
For borgere, virksomheder og politikere er begrebet vigtigt, fordi det gør det muligt at se ud over det synlige forbrug og vurdere de samlede konsekvenser. I aktuelle nyheder spiller ressourceforbrug en central rolle i debatter om grøn omstilling, genbrug, produktion, byggeri og forbrugsvaner.