En rigsretsproces er en formel politisk og juridisk proces, hvor en højtstående embedsmand, ofte en præsident, minister eller anden leder, kan stilles til ansvar for alvorlige embedsforseelser. Begrebet bruges især om systemer, hvor et parlament eller en lovgivende forsamling først rejser anklagen, og en særlig domstol eller et andet kammer derefter afgør sagen.
Hvad en rigsretsproces indebærer
Forskellen på anklage og afsættelse
Det er vigtigt at skelne mellem at blive anklaget og at blive afsat. En rigsretsproces begynder med en formel anklage, men det betyder ikke automatisk, at personen mister sit embede. Der skal som regel være et flertal eller en domfældelse i næste led af processen.
Derfor bliver ordet ofte brugt i nyheder, når der er politiske kriser, fordi selve processen kan få store konsekvenser, også før en endelig afgørelse falder. Den kan svække en leders autoritet, skabe politisk uro og præge valgkampe og internationale relationer.
Hvorfor begrebet er vigtigt
Rigsretsprocesser er centrale i demokratier, fordi de viser, hvordan magthavere kan holdes ansvarlige inden for systemets egne regler. Når begrebet dukker op i aktuelle nyheder, handler det derfor ikke kun om en enkelt person, men om tillid, magtfordeling og retsstatens styrke.