Section 123-aftale er betegnelsen for en aftale under amerikansk lov, som gør det muligt for USA at indgå civilt atomsamarbejde med andre lande. Navnet kommer fra Section 123 i den amerikanske Atomic Energy Act. Aftalen sætter de juridiske og politiske rammer for eksport af nuklear teknologi, brændsel og udstyr til fredelige formål, som for eksempel elproduktion, forskning og medicinsk brug.
Hvad en Section 123-aftale indeholder
En Section 123-aftale fungerer som en grundlæggende samarbejdsaftale mellem USA og et partnerland. Den beskriver, hvilke betingelser der skal være opfyldt, før amerikanske virksomheder og myndigheder må dele atomteknologi eller materialer. Et centralt formål er at sikre, at samarbejdet kun bruges til civile formål og ikke bidrager til udvikling af atomvåben.
Aftalerne indeholder typisk krav om international kontrol, sikker håndtering af nukleart materiale og overholdelse af ikke-spredningsregler. Det betyder blandt andet, at modtagerlandet som regel skal acceptere tilsyn fra internationale organer som Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA. For USA er aftalen derfor både et handelsredskab og et sikkerhedspolitisk værktøj.
Hvorfor aftalen er vigtig i praksis
I praksis er en Section 123-aftale ofte en forudsætning for, at et land kan købe amerikanske atomreaktorer, komponenter eller brændsel. Hvis et land ønsker at udbygge sin atomenergi med amerikansk teknologi, er aftalen derfor et vigtigt første skridt. Den kan også spille en rolle i samarbejde om nye teknologier, herunder mindre modulære reaktorer.
Betydning i international politik
Section 123-aftaler bliver ofte omtalt i forbindelse med diplomatiet omkring energi, klima og sikkerhed. De viser, hvordan atomkraft ikke kun handler om strømproduktion, men også om geopolitiske relationer, eksportkontrol og tillid mellem stater. Derfor er begrebet vigtigt i aktuelle nyheder om energiforsyning, grøn omstilling og international sikkerhed.