Atomvåben er våben, der udløser en meget kraftig eksplosion ved hjælp af processer i atomkernen. Energien kommer fra kernespaltning, også kaldet fission, eller fra en kombination af fission og fusion. Derfor kaldes de også kernevåben. Atomvåben adskiller sig fra konventionelle våben ved deres ekstreme sprængkraft og de langvarige konsekvenser, som chokbølge, varme, stråling og radioaktivt nedfald kan have for mennesker, infrastruktur og miljø.
Hvordan atomvåben virker
I et fissionsvåben spaltes tunge atomkerner, typisk uran eller plutonium, og frigiver store mængder energi på meget kort tid. I mere avancerede våben bruges fusion, hvor lette atomkerner smelter sammen under ekstrem varme og tryk. Det giver endnu større ødelæggelse. Ud over selve eksplosionen kan atomvåben forårsage akut strålingssyge, langvarige helbredsskader og forurening af store områder.
Man skelner ofte mellem strategiske og taktiske atomvåben. Strategiske atomvåben er beregnet til at ramme byer, militære baser eller anden kritisk infrastruktur langt væk. Taktiske atomvåben er udviklet til brug på slagmarken og har som regel kortere rækkevidde og et mere afgrænset militært formål, selv om konsekvenserne stadig kan være katastrofale.
Afskrækkelse, kontrol og international politik
Atomvåben spiller en central rolle i international sikkerhedspolitik, fordi de bruges som afskrækkelse. Tanken er, at stater med atomvåben kan forhindre angreb ved at true med gengældelse. Det er også baggrunden for begreber som atomparaply og nuclear sharing, hvor et atombevæbnet land placerer våben eller sikkerhedsgarantier hos allierede.
Samtidig forsøger internationale aftaler at begrænse spredning, prøvesprængninger og oprustning. Debatten handler både om nedrustning, kontrol og risikoen for fejl, ulykker eller eskalation i kriser. Derfor er atomvåben et centralt begreb i aktuelle nyheder om krig, stormagtsrivalisering og global sikkerhed.