Fusion er en kernefysisk proces, hvor to lette atomkerner smelter sammen og danner en tungere kerne. Når det sker, frigives der meget store mængder energi. Det er den samme grundlæggende proces, der får Solen og andre stjerner til at lyse og sende varme ud i rummet. I dag bruges ordet fusion også om virksomhedssammenslutninger, men i naturvidenskab handler det om atomkerner og energi.
Hvordan fusion fungerer
For at fusion kan finde sted, skal atomkerner presses ekstremt tæt sammen. Det er svært, fordi kernerne normalt frastøder hinanden elektrisk. Derfor kræver fusion meget høje temperaturer og et enormt tryk, så partiklerne bevæger sig hurtigt nok til at overvinde frastødningen.
Et klassisk eksempel er, når isotoper af hydrogen smelter sammen og danner helium. En lille del af massen bliver i processen omdannet til energi. Det er netop denne energiudløsning, der gør fusion så interessant som mulig energikilde. I stjerner sker det naturligt i deres indre, hvor tryk og temperatur er enorme.
Fusion som energikilde på Jorden
Forskere arbejder på at efterligne stjernernes energi her på Jorden. Målet er at skabe fusionskraftværker, som kan levere store mængder elektricitet med lave udledninger af drivhusgasser under selve energiproduktionen. Udfordringen er, at fusion er meget vanskelig at kontrollere og opretholde stabilt i et anlæg.
Der forskes blandt andet i reaktorer, hvor et ekstremt varmt plasma holdes på plads af kraftige magneter. Hvis teknologien lykkes i stor skala, kan fusion blive et vigtigt supplement til andre energikilder. Begrebet spiller derfor en voksende rolle i nyheder om klima, energiforsyning og teknologisk udvikling, fordi det kan få betydning for fremtidens energisystemer.