Skatteprovenu er den samlede indtægt, det offentlige får eller forventer at få fra skatter og afgifter. Begrebet bruges ofte i politiske forhandlinger, finanslovsarbejde og økonomiske analyser, når man vurderer, hvor mange penge en ny skat, en afgiftsændring eller en skattereform kan tilføre statskassen. Skatteprovenu kan både dække over faktiske indbetalinger og over beregnede, forventede indtægter.
Hvad dækker skatteprovenu over?
Når politikere taler om skatteprovenu, handler det om de penge, som kommer ind gennem for eksempel indkomstskat, selskabsskat, moms og forskellige afgifter. Hvis en regering foreslår en højere afgift på bestemte varer, vil man typisk beregne, hvor stort det ekstra skatteprovenu kan blive. Omvendt vil en skattelettelse normalt betyde et lavere provenu.
Det er dog ikke altid så enkelt som et regnestykke på papir. Når skatter ændres, kan borgere og virksomheder også ændre adfærd. Højere afgifter kan for eksempel få forbruget til at falde, og så bliver det faktiske provenu lavere end først forventet. Derfor skelner økonomer ofte mellem umiddelbart provenu og det mere realistiske provenu, når adfærden er taget med i beregningen.
Hvorfor er begrebet vigtigt?
Skatteprovenu er centralt, fordi det hænger tæt sammen med, hvordan velfærdssamfundet finansieres. Indtægterne fra skatter og afgifter bruges blandt andet til sundhed, uddannelse, infrastruktur og sociale ydelser. Når der diskuteres nye politiske tiltag, er spørgsmålet om skatteprovenu derfor ofte afgørende: Kan forslaget finansiere sig selv, skabe et hul i budgettet eller give råd til andre prioriteringer?
I nyheder og samfundsdebat bruges ordet ofte som et mål for, hvilke økonomiske konsekvenser en politisk beslutning kan få. Derfor er skatteprovenu et vigtigt begreb at forstå, når aktuelle diskussioner handler om skat, reformer og statens økonomi.