Selskabsskat er den skat, et selskab betaler af sit skattepligtige overskud. Det gælder typisk aktieselskaber, anpartsselskaber og andre virksomheder, der beskattes som selvstændige juridiske enheder. Skatten beregnes ikke af omsætningen, men af overskuddet, altså indtægter minus de udgifter og fradrag, der efter reglerne kan trækkes fra.
Hvad dækker selskabsskat over?
I Danmark er selskabsskat en central del af skattesystemet for erhvervslivet. For de fleste selskaber er der en fast skattesats på det skattepligtige resultat. Det betyder, at to virksomheder med samme omsætning kan betale meget forskellig selskabsskat, hvis deres omkostninger, investeringer eller fradrag er forskellige.
Et enkelt eksempel er en virksomhed, der sælger varer eller ydelser og efter løn, husleje, renter og andre driftsudgifter står tilbage med et overskud. Det er dette overskud, der som udgangspunkt beskattes. Derfor er selskabsskat noget andet end moms, som lægges på salg af varer og tjenester, og noget andet end personskat, som lønmodtagere og selvstændige betaler af deres indkomst.
Hvorfor er den vigtig for virksomheder og samfund?
Selskabsskat påvirker virksomheders økonomi, investeringer og valg af selskabsform. Den spiller også en rolle i internationale spørgsmål om, hvor virksomheder placerer aktiviteter, overskud og hovedkontor. Derfor er reglerne ofte genstand for politisk debat, både nationalt og internationalt.
I praksis betaler mange selskaber skatten løbende gennem acontoskat, altså foreløbige indbetalinger i løbet af året, som senere opgøres endeligt. Det skal sikre, at skatten følger virksomhedens forventede resultat nogenlunde tæt.
Selskabsskat er vigtig i aktuelle nyheder, fordi den ligger i krydsfeltet mellem erhvervspolitik, statens indtægter og debatten om, hvordan virksomheder skal bidrage til fællesskabet.