Et skolemåltid er mad, som elever får i løbet af skoledagen, enten gratis eller som en ordning betalt helt eller delvist af det offentlige. Formålet er ikke kun at stille sulten, men også at sikre, at børn og unge får et nærende måltid, der kan støtte koncentration, trivsel og læring.
Hvad dækker begrebet over?
Skolemåltider kan se meget forskellige ud fra land til land og fra skole til skole. Det kan være morgenmad, frokost eller et mindre mellemmåltid. Nogle steder bliver maden lavet på skolen, andre steder leveres den udefra, og i nogle modeller medbringer eleverne stadig mad hjemmefra. Når man taler om skolemåltid i politisk eller faglig sammenhæng, handler det derfor både om selve maden, om organiseringen og om hvem der betaler.
Debatten om skolemåltider handler ofte om lighed. Et gratis skolemåltid kan sikre, at alle elever får adgang til mad i skoletiden, uanset familiens økonomi. Det kan også mindske forskelle mellem børn, fordi alle spiser under nogenlunde samme rammer.
Hvorfor bliver skolemåltider fremhævet?
Forskning peger på, at gratis eller forbedrede skolemåltider kan have flere positive effekter. De kan bidrage til bedre kostkvalitet, højere deltagelse i undervisningen, mindre fravær og i nogle tilfælde bedre faglige resultater. Samtidig bliver skolemåltider ofte nævnt som et redskab i folkesundheden, fordi de kan understøtte sunde madvaner tidligt i livet og forebygge overvægt.
Et praktisk eksempel er en skole, der tilbyder havregrød, groft brød, frugt og grønt i løbet af dagen. For nogle elever betyder det bedre energi og ro til undervisningen. For andre er det en vigtig garanti for overhovedet at få et ordentligt måltid.