Slutfløjtet er det signal, der markerer, at en kamp er slut. I de fleste sportsgrene gives det af dommeren med en fløjte, og fra dét øjeblik tæller der som udgangspunkt ikke flere scoringer, tacklinger eller andre spilhandlinger. Ordet bruges især i fodbold, håndbold og ishockey, men idéen er den samme på tværs af sport, nemlig at kampen officielt afsluttes.
Hvad betyder slutfløjtet i praksis?
I praksis er slutfløjtet mere end bare en lyd fra dommeren. Det er den formelle afslutning på ordinær spilletid eller en halvleg, afhængigt af sammenhængen. Hvis bolden er på vej mod mål i samme øjeblik, er det dommerens vurdering og reglerne i den konkrete sportsgren, der afgør, om situationen tæller med.
I fodbold forbindes slutfløjtet ofte med lettelse, jubel eller skuffelse. Et hold, der forsvarer en smal føring, spiller ofte anderledes i de sidste minutter, netop fordi alt stopper ved slutfløjtet. I knockoutkampe kan slutfløjtet også betyde, at kampen går i forlænget spilletid eller straffesparkskonkurrence, hvis resultatet kræver en vinder.
Mere end et sportsudtryk
Derfor er begrebet vigtigt
Slutfløjtet er centralt i sportsdækning, fordi det markerer overgangen fra usikkerhed til resultat. Før fløjtet er alt i princippet åbent, efter fløjtet står udfaldet fast. Derfor er begrebet også vigtigt i nyheder og aktuelle sportsreferater, hvor netop de sidste sekunder ofte afgør, hvordan en kamp, en præstation eller en historie bliver husket.